Emiliehaven

Emiliehaven er vores kælenavn for det istandsatte areal langs Hørhavevej og ned mod rundkørslen




Som du nok har kunnet følge med i, er der i løbet afvinteren og foråret foretaget nødvendig beskæring af træer og buske, ligesom nogle af de nyetablerede bede langs engen er påfyldt flis.

På arealet langs Hørhavevej og ned mod rundkørslen er der etableret stier med stabilgrus og stier med flis samt trapper, som har gjort dette store arealet tilgængeligt.
Der er etableret et bed med rodondendroner, og vi kan se frem til, at de snart blomstrer. Endelig er der opsat bænke og etableret et bålsted.

Det er håbet, at beboerne på Emiliehøj vil drage nytte af, at naturen i vores unikke fællesareal er gjort mere tilgængelig, og samtidig vil bidrage til af værne om dette.
Hvis du har din hund med på en tur i området, så husk at den skal være i snor og at dens efterladenskaber skal samles op!

Dette store stykke havearbejde er udført af en lille gruppe frivillige med Karsten Hartmann fra nr. 5 og Johny Hou fra nr. 9 som primusmotorer.
Skulle du have tid og lyst til at bidrage med nogle timers indsats ved en anden lejlighed, så ret henvendelse til formanden i din forening.